Kunder hos biludlejningsselskabet Avis kan inden længe leje en elbil, der kan oplades via stationer hos selskabet Better Place. Det er indholdet i en aftale, som de to selskaber har indgået.
Avis oplyser, at man længe har ønsket at tilbyde leje og mini-leasing af elbiler, men har ventet på den rigtige løsning, der kan gøre elbilerne lige så fleksible som benzin- og dieselbiler.
Den løsning er nu på vej, vurderer man, med udsigten til elbiler, der kan skifte batterier på de stationer, som Better Place vil opføre over hele Danmark.
- Elbilerne kommer, og vi vil være med helt i front, når det gælder tilbud til kunderne om miljørigtige alternativer, når de skal leje eller minilease en bil, siger Philip Schack, direktør i Avis Danmark.
Avis planlægger, at 5 til 10 procent af selskabets samlede bilflåde er elbiler i 2015. De første Avis-elbiler forventes at være på gaden i 2011.
- Avis? tilbud kan hjælpe med at fremskynde overgangen til elbiler i Danmark, da flere danskere vil få mulighed for at prøve en elbil og fremover vil foretrække elbiler, uanset om de lejer, leaser eller køber bil, forudser Jens Moberg, direktør i Better Place Denmark.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker