Avis: Mærsk bruger farlig metode til ophugning af skibe
Med udsigt til at kunne spare en milliard kroner på de op mod 100 fartøjer, der skal skrottes frem mod 2020, har A.P. Møller-Mærsk besluttet at benytte sig af en kritiseret metode til skibsophug på stranden i Alan, Indien (billedet). Foto: Free/Mærsk
Free/Mærsk
To store containerskibe fra Mærsk ophugges i øjeblikket med en farlig og kritiseret metode i Indien.
A.P. Møller-Mærsk er kommet i modvind, efter at skjulte optagelser fra mediecenteret DanWatch dokumenterer, at virksomheden får ophugget to store containerskibe på åben strand i Alang, Indien.
Det skriver Politiken.
Metoden betragtes som farlig for både arbejdernes sikkerhed og miljøet, fordi olie og giftstoffer blandt andet skylles ud i havet.
Og frem til februar 2016 var Mærsk selv imod metoden. Men med udsigt til at kunne spare en milliard kroner på de op mod 100 fartøjer, der skal skrottes frem mod 2020, har virksomheden, ifølge Politiken, ændret holdning.
Billederne fra DanWatch viser, at sikkerheden for de indiske arbejdere ikke lever op til de standarder, som Mærsk selv kræver af værftet.
Det vurderer blandt andre Peter Hasle, professor ved Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet, efter at have set billederne over for Politiken.
Mærsk erkender, at ikke alt er perfekt på værftet. Men containergiganten vil samarbejde med virksomheden om at forbedre forholdene. Det siger Annette Stube, Maersk Groups direktør for bæredygtighed til Politiken.
Ingvild Jenssen fra den internationale interesseorganisation Shipbreaking Platform, som kæmper imod skrotning af skibe på åben strand, giver dog ikke meget for Mærsks ambitioner:
- Mærsk sender sine skibe på stranden for at opnå den ekstra profit, som ligger i at vælge en lavere standard, siger hun til Politiken.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde