Avis: Storbanker indblandet i hvidvask hos Danske Bank
Også globale banker har forsømt at opdage hvidvask af penge i Danske Bank, skriver Berlingske.
De store summer af penge, hvis færd gennem konti hos Danske Bank har skabt en hvidvaskskandale, har også været forbi andre af verdens største banker.
Det skriver Berlingske, der oprindeligt stod for afdækningen af forholdene i Danske Banks estiske filial. Avisen har gennemgået en række kontoudtog og fundet forbindelser til nogle af verdens største banker.
Det er finansielle giganter som tyske Deutsche Bank, amerikanske Bank of America og JP Morgan, der har fungeret som det, der kaldes korrespondentbanker for Danske Banks skandaleramte estiske filial.
En korrespondentbank formidler alle overførsler af dollar for filialens kunder.
Andre globale banker som Credit Suisse, UBS og BNP Paribas har også ifølge Berlingske haft en finger med i spillet. Pengene kom enten til eller fra selskaber i mistænkelige skattely-selskaber med konti i disse banker.
Graham Barrow, der har arbejdet med hvidvaskbekæmpelse i flere banker, har vurderet Berlingskes materiale. Han kalder Danske Bank for "knudepunkt" for hvidvasken. Men også de internationale banker har ifølge Barrow brudt reglerne.
De internationale banker har ligesom Danske Bank forsømt at stoppe de store mistænkelige pengesummer, der har flyttet sig rundt fra konto til konto.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned