Den svenske forretningsmand Mikael Ljungman kan se frem til syv år i fængsel for sit "bekendtskab" med den svindeldømte Stein Bagger. Bagger selv fik tilsvarende syv års fængsel for svindlen i IT Factory.
Dermed stadfæster Østre Landsret byrettens dom fra tidligere i år og lægger et år oven i straffen.
Anklager Per Justesen gik efter, at Ljungman ikke skulle straffes mildere end Bagger. For havde Ljungman og hans svenske selskaber ikke været der, ville Stein Baggers svindel ikke have nået de skyhøje beløb, som den gjorde.
Dommen blev afsagt onsdag i landsretten foran en fyldt sal med både massivt presseopbud og andre nysgerrige tilhørere.
Mikael Ljungman har gennem hele sagen sagt, at han ikke kendte til Baggers svindel.
Svenskeren har siddet varetægtsfængslet i Danmark siden juli sidste år.
46-årige Ljungman er i forvejen idømt 10 måneders fængsel for erhvervssvindel i Sverige. Han er desuden fradømt retten til at drive forretning som direktør for sine mange selskaber.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker