Bagmandspolitiet kræver klarhed om OW Bunker
Trods løfte om politianmeldelse i OW Bunker-sag er der ikke kommet nogen. Nu reagerer politiet selv.
Fredag aften lød det fra ledelsen i den konkursramte virksomhed OW Bunker, at to medarbejdere vil blive politianmeldt. Men endnu har politiet ikke hørt noget.
Det får nu politiet til selv at tage affære i sagen, oplyser Morten Niels Jakobsen, der er chef hos Statsadvokaten for Særlig International og Økonomisk Kriminalitet (SØIK) - også kaldet Bagmandspolitiet.
- Vi er meget opmærksomme på sagen om OW Bunker. Hverken SØIK eller Nordjyllands Politi har modtaget en anmeldelse i sagen. Nu vil vi rette henvendelse til OW Bunkers advokater og kuratorerne i selskabet for at høre, om der er en anmeldelse på vej, siger Morten Niels Jakobsen til Ritzau.
På grund af sagens karakter oplyser Morten Niels Jakobsen, at han ikke vil give yderligere detaljer.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned