Banedanmark indgår millionaftale med tysk sporskifteproducent
Det tyske selskab Vossloh skal forsyne Banedanmark med nye sporskiftesystemer hen over en fireårig periode.
Det statsejede Banedanmark, der driver de danske jernbaner, har indgået en aftale til en værdi af godt 300 millioner kroner med det tyske selskab Vossloh.
Det oplyser tyskerne i en pressemeddelelse mandag.
Vossloh skal blandt andet supplere Banedanmark med sporskiftesystemer, fremgår det af meddelelsen.
Aftalen har en varighed på fire år og kan forlænges.
For at Banedanmark bedst muligt kan blive forsynet med systemerne, vil det tyske selskab etablere en fabrik i Fredericia.
Fabrikken skal ligge tæt på et af Banedanmarks egne produktionsanlæg.
Ifølge Vossloh vil nye faciliteter i Fredericia betyde, at selskabet hurtigt og omkostningseffektivt kan levere komponenterne.
Selskabets driftsdirektør, Jan Furnivall, siger i meddelelsen, at Nordeuropa har været et vigtigt marked i årevis, og at aftalen med Banedanmark styrker positionen på markedet betragteligt.
- Alene i 2022 skabte vi en omsætning på 130 millioner euro (970 millioner kroner, red.) på det nordeuropæiske marked.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde