Bank beder om børspause efter konkursrygte

Konkursrygter får nu konsekvenser for Fjordbank Mors. Banken har anmodet fondsbørsen i København om at standse handlen med bankens aktier og obligationer. Det fremgår af en meddelelse fra selskabet.

- Baggrunden for anmodning er rygter i markedet om, at banken er nødlidende og vil blive afviklet i weekenden, oplyser Fjordbank Mors.

Københavns Fondsbørs har derfor sat al handel med bankens aktier i bero.

Senere fredag vil banken udsende en meddelelse, hvor der vil blive orienteret om udviklingen i banken.

Fjordbank Mors-aktien falder fredag middag knap 24 pct.

/ritzau/

Al handel med aktier i Fjordbank Mors er sat i bero efter rygter om en forestående konkurs.

Offentliggjort Sidst opdateret