Bank lukker for kasse-ekspeditioner
Foto: Jan Knudsen/Arkiv
Jan Knudsen/Arkiv
Lollands Bank indfører begrænsninger på grund af coronavirus.
Lollands Bank har på grund af coronakrisen indført begrænsninger for kunder, der møder fysisk op i bankens filialer.
Banken oplyser i en pressemeddelelse tirsdag formiddag, at man har besluttet fortsat at holde filialerne åbne, men at der vil være lukket for ekspeditioner i filialernes kasser.
- Hvis der er kunder, der har behov for kontanter eller mønter, så finder vi en anden løsning, siger bankens direktør Allan Aaskov.
Kunderne opfordres i stedet til at benytte bankens selvbetjeningsløsninger, skrive til banken via netbanken, benytte sig af bankens pengeautomater og begrænse brugen af kontanter.
Hvis man ønsker at komme i kontakt med sin bankrådgiver, opfordrer banken sine kunder til at ringe fremfor at mødes fysisk.
Allan Aaskov understreger, at banken fortsat er klar til at hjælpe med nødvendig finansiering.
- Vi er sikre på, at vi generelt har et godt kendskab til vores kunder, og vi bakker op med finansiering, hvor det giver mening. Hvis der er kunder, som får behov for hjælp, sørger vi for at finde individuelle løsninger sammen med kunderne, siger han i pressemeddelelsen.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde