Med Forbrugerombudsmanden i ryggen forsøger en bankkunde nu at gå rettens vej for at få gennemtrumfet sin vilje over for banken, som mod kundens ønske investerede i obligationer med stor risiko.
Bankkunden havde på forhånd ønsket, at hendes penge skulle investeres med den lavest mulige risiko. Men DiBa Bank anbragte pengene i de såkaldte Scandinotes og Kalvebod obligationer.
Østre Landsret tager mandag fat på retssagen mod banken, der hidtil har afvist at efterleve en afgørelse fra Pengeinstitutankenævnet.
- Vi har svært ved at forstå kravene om, at vi skal tilbagekøbe alle obligationerne, når det samtidig erkendes, at det var i orden at investere i papirerne, har bankens administrerende direktør, Petter Blondeau, tidligere sagt.
De omtalte obligationer er begge komplekse former for investeringer, der har vist sig at være så risikable, at en række almindelige bankkunder har fået store tab på dem.
De er blandt andet blevet brugt af en række af de pengeinstitutter, der senere bukkede under.
Ankenævnet har tidligere vurderet, at den måde at investere pengene på, ikke harmonerede med kundens ønsker.
Men banken har altså afvist at købe obligationerne tilbage, og derfor er sagen nu endt i retten.
Spørgsmålet er så principielt, at Forbrugerombudsmanden er gået ind i retssagen for at støtte bankkunden.
Sagen er en ud af i alt 22 sager, hvor der er udtaget stævning mod DiBa Bank.
Sagen skal køre over to dage i landsretten.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned