De bankansattes forening, Finansforbundet, er rigtig godt tilfreds med, at politikerne hurtigt og ansvarligt har fået forhandlet en aftale på plads, som kan støtte konsolidering blandt bankerne. Men der er også plads til bekymring.
- Den udvidede medgiftsordning til pengeinstitutter, der overtager nødlidende banker, kan betyde, at vi forhåbentlig ikke vil opleve flere egentlige krak, og at de større banker ingen undskyldning har for ikke at tage ansvar.
Det siger Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet.
Bekymringen går på, at statsgarantier alene bliver forlænget til de banker, der overtager nødlidende banker eller fusionerer. Det kan få store konsekvenser for de mindre pengeinstitutter.
- Bankpakken er lavet i et afviklingsperspektiv. Men der er absolut intet formål med, at to sunde og veldrevne pengeinstitutter skal fusionere for at få forlænget deres individuelle statsgarantier, siger Michael Budolfsen.
Han peger på, at det er forbundet med store omkostninger at fusionere.
- Der er rigtig mange sunde og veldrevne mindre banker, hvis eneste problem er at skaffe likviditet. Når statsgarantierne udløber, står disse pengeinstitutter i en meget vanskelig situation, siger Michael Budolfsen.
- Man skal huske på, at mange mindre pengeinstitutter har en væsentlig rolle i at understøtte vækst i lokalområdet. Hvis den vækstmotor ikke skal gå fløjten, skal der vedtages en regulering for de sunde pengeinstitutter på samme måde som for dem, der skal afvikles, siger Finansforbundets næstformand.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub