De har solgt deres aktier i selskaber, som producerer klyngebomber og landminer, men de store danske banker investerer fortsat milliarder af kroner i virksomheder, der er sortlistet for uetisk adfærd.
Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank og Nykredit har tilsammen investeringer for 2,5 milliarder kroner i 19 virksomheder, som producerer atomvåben, ødelægger miljøet eller overtræder menneskerettigheder.
Det viser en opgørelse, som den etiske vagthund DanWatch har lavet for magasinet Finans.
Danske Bank-koncernen tegner sig for knap 1,3 milliarder kroner af investeringerne i de sortlistede selskaber. Nordea-koncernen cirka 700 millioner kroner, Jyske Bank-koncernen knap 400 millioner kroner, Sydbank 60 millioner og Nykredit 50 millioner kroner.
Hos de fleste af bankerne mener man, at det er bedre at gå i dialog med selskaberne end blot at sælge aktierne. Og på den måde påvirke virksomhederne til en bedre adfærd.
- Vi er kommet rigtig langt i forhold til dengang, vi reagerede impulsivt med at sælge, hver gang der blev rejst en sag i pressen. Nu har vi politikker, vi samarbejder, og vi påvirker, siger Lars Bo Bertram, som er direktør for Asset Management i Nykredit, til magasinet Finans.
Han hilser lister over selskaber med uetisk adfærd velkommen, men understreger dog, at de bruger dem som udgangspunkt for en diskussion og ikke som en facitliste.
- Der er ingen tvivl om, at vi kan blive bedre, men vi bruger mange ressourcer på at arbejde med etikken, og vi gør, hvad vi kan, siger Lars Bo Bertram.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde