Bankerne skal i løbet af de næste tre år rejse 250 milliarder kroner hos aktionærerne - hvis man skal være sikre på ikke at blive ramt af endnu en finanskrise a la den, som ramte os i efteråret 2008. Det skriver dr. dk..
Det er tilbagebetaling af flere hundrede milliarder kroner til staten og nye, strammere regler for finansbranchen, som tilsammen vil lægge pres på bankernes egenkapital og tvinge dem til at hente friske forsyninger blandt aktionærerne, vurderer Johannes Raaballe, lektor i økonomi ved Aarhus Universitet.
- Bankerne skal ud og hente 250 milliarder kroner på aktiemarkedet, og det vil ske indenfor et til tre år, så risikerer vi ikke igen at komme i den situation, vi har været i med den nuværende bankkrise, siger Johannes Raaballe.
Cheføkonom i Finansrådet, Niels Storm Stenbæk, erkender, at en stribe banker får behov for at rejse frisk kapital. Men han mener, at beløbet bliver væsentligt mindre end de 250 milliarder kroner.
- For mig lyder 250 milliarder kroner som et meget højt tal. Det ville svare til den samlede egenkapital i dag. Jeg ville blive meget overrasket hvis beløbet overstiger 50 milliarder kroner, siger Niels Storm Stenbæk.
Ved Finansrådets årsmøde i december opfordrede Nationalbankdirektør Niels Bernstein bankerne til at tage et ekstra kig på egenkapitalen og polstre sig yderligere.
Bankernes gæld til staten i dag er fordelt med 46 milliarder kroner i såkaldt hybrid kernekapital. Lån som bankerne kan regne med som egenkapital. Og så har staten garanteret lån for 364 milliarder kroner for bankerne. Gælden skyldes, at bankerne har lånt for mange penge ud, siger Johannes Raaballe.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde