Banker vil forkæle byboerne
Arkivfoto Foto: Peter Hove Olesen, Polfoto, arkiv
Peter Hove Olesen, Polfoto, arkiv
Indbyggere i byerne kan se frem til at få bedre vilkår i bankerne end folk, der bor i yderområderne.
Bankkunder, der bor i byerne, kan glæde sig over, at bankerne vil koncentrere indsatsen om at vinde deres gunst.
Det betyder, at de får en billigere bank end kunder i landets yderområder, skriver Jyllands-Posten.
Ifølge avisen præsenterer Nykredit i 2015 et nyt kundeprogram, og herefter vil selskabet forsøge at kapre kunder i storbyerne. Her sidder Danske Bank, Nordea og Jyske Bank på 75 procent af kunderne.
- På den måde undgår vi at genere vores samarbejdspartnere i Totalkreditsamarbejdet - altså regional- og lokalbankerne, siger Michael Rasmussen, koncernchef i Nykredit til Jyllands-Posten.
Det får flere eksperter til at vurdere, at byboerne kan se frem til billigere bankprodukter.
- Det har altid været sådan, at det er bedst at købe en vare, hvor konkurrencen er hårdest, og det er den i byerne. Det gælder også for bankprodukter, siger Lars Krull, forsker og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, til Jyllands-Posten.
Allerede i dag får kunder i byerne billigere bankprodukter, lyder det fra Mybanker.dk over for avisen.
- Renten på andelsboliglån er et godt eksempel. Bankerne tilbyder væsentlig lavere renter til gode andelsboligforeninger i storbyerne i forhold til andelsboligforeninger i yderområderne, siger John Norden, administrerende direktør i Mybanker.dk.
De tre store banker tager den øgede konkurrence fra Nykredit om bykunderne med ro. I Danske Bank siger Thomas Mitchell, direktør for privatkundeafdelingen, at man altid hilser konkurrence velkommen.
- Det er grundlæggende i kundernes interesse, fordi vi hver eneste dag skal være helt oppe på tæerne og gøre os fortjent til, at danskerne vælger os som bankforbindelse, siger han til Jyllands-Posten.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned