Bankerne giver hånd på hjælp til landbruget
Finans Danmarks medlemmer er blevet enige om at strække sig så langt som muligt for at hjælpe pressede landmænd. Foto: Johan Gadegaard/arkiv/Ritzau Scanpix
Johan Gadegaard (arkiv)/Ritzau Scanpix
Landbruget er hårdt ramt af sommerens tørke. Finanssektorens chefer har mandag aftalt at række hånden ud.
Bestyrelsen i Finans Danmark, finanssektorens brancheorganisation, har mandag morgen holdt møde oven på den tørke, der sommeren over har givet landbruget store kvaler.
Ifølge Landbrug & Fødevarer kan tørken skubbe flere hundrede landbrug ud i konkurs. De danske banker har store udlån til landbruget og sidder derfor tit med valget, om et landbrug skal have øget eller forlænget sin kredit.
- Der er allerede masser af konstruktiv dialog mellem de ramte landmænd og deres kreditinstitutter, og det er vigtigt den dialog fortsætter de kommende uger og måneder, skriver Ulrik Nødgaard, direktør for Finans Danmark, efter mødet.
Mødet er resulteret i en såkaldt direktionsskrivelse, der er en opfordring sendt til organisationens medlemmer.
- Det er i den nuværende, usædvanlige situation helt afgørende, at kreditinstitutterne fortsætter den gode, tætte og konstruktive dialog med de berørte landbrugskunder og strækker sig så langt som muligt for at finde løsninger, der er forsvarlige og holdbare for en fortsat sund drift, står der i den.
Ifølge skrivelsen vurderer landbruget, at den samlede høst vil være 30-40 procent under det normale grundet tørken.
- Finans Danmark har stor forståelse for den vanskelige situation. Landbrugssektoren er en stor og vigtig aktør i dansk økonomi.
- Det er derfor afgørende, at der findes holdbare løsninger for at løse landbrugets akutte udfordringer som følge af tørken, står der yderligere i skrivelsen.
Landbrug & Fødevarer har oven på tørken vurderet, at den vil koste landbruget 6,4 milliarder kroner. Samtidig ønsker interesseforeningen permanente skattelettelser til landbruget oven på tørken.
Det er dog blevet afvist at give permanente skattelettelser på baggrund af enkeltstående kriser.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker