Bankerne høstede 10 milliarder mere til sig selv sidste år
Bankerne kunne tælle 10 milliarder kroner ekstra i 2016. Foto: Free/Colourbox
Colourbox/Free, arkivfoto
Trods beklagelser om lave renter og for store indlån tjente bankerne markant flere milliarder i 2016.
Landets 74 pengeinstitutter tjente sidste år 33,8 milliarder kroner efter skat mod 24 milliarder året før.
Det skriver Finansforbundet, baseret på en rapport fra Finanstilsynet, ifølge Ritzau Finans.
Nedskrivningerne, som er de penge, der bliver sat til side til tab på udlån, lød på 2,7 milliarder kroner sidste år mod mere end det dobbelte året før.
Positive kursreguleringer - penge tjent på bankernes beholdninger af aktier, obligationer og valuta - gav et plus på 6,9 milliarder kroner i 2016 mod 2,6 milliarder kroner i 2015.
Oplysningerne, der fremgår af Finanstilsynets rapport "Markedsudvikling 2016 pengeinstitutter", viser, at der er stor forskel på udviklingen i de store og små pengeinstitutter.
De fem største i Gruppe 1 (Danske Bank, Nordea Bank Danmark, Nykredit bank, Jyske Bank og Sydbank red.) havde tilsammen et resultat på 29,1 milliarder kroner efter skat sidste år.
Resultatet for de 20 mindste pengeinstitutter i Gruppe 4 endte tilsammen med et minus på 17 millioner kroner.
I rapporten konstaterer Finanstilsynet, at mange pengeinstitutter øgede udlånet sidste år til en vækst på omkring 6 procent mod en nulvækst året før.
- For pengeinstitutter har det historisk været sådan, at "dårlige lån gives i gode tider". Finanstilsynet ønsker, at pengeinstitutterne bliver mindre konjunkturmedløbende.
- Deres risikotagning i den forestående højkonjunktur bør være mere afbalanceret end sidst, og deres økonomiske polstring skal være bedre, inden det næste tilbageslag rammer os, skriver Finanstilsynet i opgørelsen.
2016 var, ud over et stigende overskud, markeret af en række dårlige sager for de største banker i Danmark. Panama-papers og andre læk viste, at flere banker har været brugt til at sende penge i skattely.
Derudover fortsatte kritikken af de nu bankejede realkreditinstitutters kontinuerlige prisstigninger.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde