Bankerne: Regning for negative renter skal betales
Finansrådet vil sende regningen til kunderne for de negative renter. Højere gebyrer og renter kan være midlet.
I øjeblikket har landets banker 218 milliarder kroner stående på indskudsbeviser i Nationalbanken, og det er en dyr fornøjelse. Nationalbanken har torsdag sænket renten på indskudsbeviser yderligere til minus 0,75 procent.
Cheføkonom i bankernes brancheorganisation Finansrådet, Niels Storm Stenbæk, siger, at der er en regning, der skal betale for de negative renter.
- Det er dyrt med de negative renter. Forestiller man sig, at de 218 milliarder kroner skal stå til negativ rente i et år, vil det koste bankerne 1,6 milliarder kroner, siger Niels Storm Stenbæk til Ritzau.
Spørgsmål: Hvem skal betale regningen, kunderne eller aktionærerne?
- Det er vigtigt at understrege, at vi ikke håber at situationen opstår, hvor almindelige kunder på grund af negativ rente skal betale for at have en konto i banken.
- Men det er typisk omkostninger, der bliver væltet over på kunderne. Og aktionærerne - det er kapital, som vi også har brug for i fremtiden. Men det svært at forudsige, hvad der sker, og i hvor lang, der bliver ved med at være negative renter, svarer Niels Storm Stenbæk.
Bankerne har andre instrumenter, de kan bruge for at kradse pengene hjem.
- De kan ændre gebyr-sammensætningen, og de kan eksempelvis hæve renten på udlån, siger Niels Storm Stenbæk.
Spørgsmål: Nogle økonomer peger på, at situationen med negative renter kan blive ved i lang tid, et år eller mere. Hvad er jeres vurdering?
- Det er svært at spå om. Vi håber presset mod kronen aftager ret hurtigt. I takt med at økonomien i Europa normaliseres, kan vi få højere renter. Men det er svært at spå om både på den korte og lange bane, svarer Niels Storm Stenbæk.
Ud over 218 milliarder på indskudsbeviser i Nationalbanken, har bankerne også 30 milliarder kroner stående til foliorente, som er nul.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker