Nytår ligger lige om hjørnet, og de sidste ting som raketter og champagnen skal købes ind. Derfor tjekkes netbanken. Men ak og ve, der er ikke gået penge ind.
Det var det, der skete for mange danskere fredag morgen, hvor SU, pensionen eller kontanthjælpen ikke var gået ind på kontoen.
Fejlen, der blev løst for de fleste fredag før middag, lå hos bankerne, da de simpelthen havde regnet forkert.
- Den sidste bankdag i året, fredag, og den første bankdag i året, som er på mandag, er traditionelt set to store udbetalingsdage for bankerne, forklarer Klaus Jensen, underdirektør i Finansrådet, til Ritzau Finans.
- Man har simpelthen undervurderet, hvor mange penge der skulle til i den afvikling, som skulle køre natten til fredag. Derfor er den ikke sket rettidigt, siger han.
I Finansrådet har man ikke noget bud på, hvorfor regnefejlen opstod. Men det er i sjældne tilfælde sket før.
- Det betyder, at pengene ikke har stået på kundernes konti fra morgenstunden, men det er blevet ordnet, så de står der nu, forsikrer underdirektøren.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned