Bavarian lander amerikansk koppeaftale til 800 millioner kroner
Abekopper er i USA blevet nedkæmpet med Bavarians koppevaccine. (Arkivfoto). Foto: Sholten Singer/Ritzau Scanpix
I løbet af 2022 og 2023 har Bavarian allerede produceret og leveret 5,5 millioner koppevacciner til USA.
USA har indgået en stor aftale om produktion af koppevacciner med det danske medicinalselskab Bavarian.
Aftalen har en værdi af mere end 800 millioner kroner, skriver selskabet i en børsmeddelelse torsdag morgen.
Det får Bavarian til at løfte forventninger til årets resultat, så forventningen nu hedder en omsætning på 6,9 milliarder kroner mod tidligere seks milliarder kroner.
I løbet af 2022 og 2023 har selskabet i forvejen produceret og leveret 5,5 millioner doser af koppevaccinen til den amerikanske regering.
Og en genopfyldning af lageret er nødvendig for at kunne opfylde selskabets langsigtede forpligtelser om levering af vaccinen til USA’s koppevaccineberedskab, fremgår det af meddelelsen.
- Den amerikanske regerings fremsynethed gjorde os sidste år i stand til hurtigt at reagere på det globale udbrud ved at konvertere allerede produceret råvaccine til færdige vacciner, siger topchef i Bavarian Paul Chaplin.
- Sammen med vores amerikanske produktionspartner har vi afsluttet produktionen af alle doser bestilt af den amerikanske regering under udbruddet.
- Det er dog vigtigt at fastholde beredskabet til fremtidige sundhedskriser, siger han videre.
Sidste år begyndte virussygdommen abekopper at sprede sig på tværs af kontinenter.
Det er en sygdom, der kan give feber og udslæt med hvide blærer. Også i Danmark var der flere tilfælde.
I Europa har den danske vaccine kun være godkendt til at bekæmpe kopper, men flere andre steder i verden - herunder i USA - må den også bruges mod abekopper.
Efter udbruddet blev Bavarians koppevacciner særdeles populær, og flere lande indgik store millionaftaler med det danske selskab.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub