Medicinalselskabet Bavarian Nordic nedjusterer og venter nu et minus for hele 2010 på 450 millioner kroner.
Det er 200 millioner kroner ringere end tidligere ventet. Årsagen til nedjusteringen er, at Bavarian Nordic har haft tekniske problemer, der betyder, at selskabet kommer til at levere færre doser koppevacciner til USA end ventet.
Det var oprindeligt meningen, at Bavarian skulle levere 4,5 millioner doser af vaccinen Imvamune i år.
- Tekniske problemer medførte dog en midlertidig udskydelse af opskaleringen og dermed den planlagte produktionsvolumen i 2010, skriver selskabet i regnskabet.
Derfor kommer Bavarian Nordic kun til at levere to millioner doser i år. Omsætningen bliver dermed også mindre, og de venter nu at lande på cirka 325 millioner kroner.
- Årsagen til problemerne er blevet klarlagt, og Bavarian Nordic har iværksat foranstaltninger til at løse disse og vil derefter genoptage opskaleringen, lover Bavarian Nordic.
Efter årets første seks måneder fik Bavarian Nordic et underskud på 179 millioner kroner før skat.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde