Bavarian Nordic på Agern Alle i Hørsholm. Foto: Philip Davali/POLFOTOPhilip Davali/POLFOTO
Medicinalvirksomheden Bavarian Nordic kom for første gang i flere år ud med et overskud efter skat for 2014.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Medicinalvirksomheden Bavarian Nordic er begyndt at tjene penge efter flere år med store underskud.
Virksomhedens regnskab for 2014 viser således et resultat efter skat på 25,9 millioner kroner, som ganske vist er beskedent sammenholdt med omsætningen på godt 1,2 milliarder kroner.
Men kigger man tilbage til 2010, hvor årsregnskabet viste et underskud på 389,9 millioner kroner efter skat, så er tingene gået i den rigtige retning fra år til år, idet underskuddet er blevet mindre og mindre siden da.
Selskabets forventninger til 2015 er dog beherskede. Man forventer en nedgang i omsætningen og et nulresultat på den primære drift.
- Vi er nu i en overgangsfase, hvor vi forbereder en udvidelse af pipelinen inden for sygdomsområder med et udækket medicinsk behov.
Annonce
- Samtidig fortsætter vores arbejde med at udvide vores produktionskompetencer, således at vi kan indfri såvel nuværende som fremtidige produktionsaftaler, siger administrerende direktør Paul Chaplin i en pressemeddelelse.
Bavarian Nordic meddelte i sidste uge, at man har indgået en aftale med medicinalselskabet Bristol-Myers Squibb om retten til at sælge kræftmidlet Prostvac, og det fik selskabets aktier til at skyde i vejret.
Aftalen indbringer i første omgang 60 millioner dollar, men vurderes til at have en samlet værdi på knap en milliard dollar, svarende til cirka 6,8 milliarder kroner.
Prostvac er dog fortsat i den såkaldte fase 3 og er derfor endnu ikke klar til lancering.
Bavarian Nordic A/S hovedsæde på Hejreskovvej i Kvistgaard, nord for København. Foto: Philip Davali/POLFOTOPhilip Davali/POLFOTO
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned