Danskerne ser mere optimistisk på fremtiden, når det gælder pengepungen, end tidligere. Den såkaldte forbrugertillid lå i januar på 1,1 mod -3,6 i december. Det er de højeste forventninger siden december 2007, oplyser Danmarks Statistik.
Handelsbankens cheføkonom Jes Asmussen mener, at skattelettelser, lav rente og små tegn på et mere stabilt boligmarked har været med til at præge de danske forbrugere i en mere optimistisk retning.
Han peger dog på, at en del af stigningen kan tilskrives januar-udsalget:
- Og derfor er det endnu for tidligt at juble alt for meget over stigningen i forbrugertilliden, siger Jes Asmussen.
Niels Rønholt, seniorøkonom hos Jyske Markets, siger, at dankortomsætningen i december allerede indikerede, at købelysten steg en hel del i slutningen af året.
- Og med de mange ekstra penge til husholdningerne skulle der bestemt være mulighed for yderligere løft, selvom opsparingen ganske givet fortsat vil være stor et godt stykke tid endnu, siger han i en kommentar.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde