EU er på vej med fælles regler, der giver passagerer på færgeoverfarter bedre vilkår.
De skal have adgang til kompensation ved forsinkelser og mulighed for at klage, ligesom bevægelseshæmmede som udgangspunkt skal sikres samme adgang som alle andre til transport med skib.
Søfartsstyrelsens direktør Andreas Nordseth siger, at det er en positiv udvikling - set med danske øjne.
- Skibspassagerer overalt i EU er nu på vej til at få lige rettigheder. Det gælder ikke mindst for bevægelseshæmmede, der skal have den assistance, der er nødvendig for at kunne rejse som andre passagerer, siger Andreas Nordseth i en pressemeddelelse.
De nye EU-regler vil samtidig sætte et minimumkrav for information af alle passagerer. Forslaget ligger i forlængelse af lignende regler for fly- og jernbanepassagerer. Der udestår nu forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og Rådet inden forslaget kan endeligt vedtages.
Kun de mindre overfarter og små ø-færger, hvor skibene i realiteten fungerer som en slags flydende bro mellem øen og fastlandet, undtages fra de nye EU-regler, fastslår Søfartsstyrelsens direktør.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker