Landmændene har i år skabt det bedste høstresultat i 20 år. Det samlede resultat for høsten 2009 blev 10 millioner tons, viser tal fra Danmarks Statistik.
Tallet er foreløbigt, men så stort, at den statistiske usikkerhed ikke kan rokke ved rekorden. Sammenlignet med høsten i 2008 er der tale om en fremgang på 12 procent.
Fremgangen skyldes især store stigninger i udbyttet pr. hektar, men også en omfordeling af, hvilke kornarter der dyrkes.
Høstudbyttet for vinterhvede er med 82 hektokilo pr. hektar kun lidt højere end sidste års høje niveau, men da hvedearealet er steget med 16 procent, er hvedehøsten gået frem fra fem millioner tons sidste år til seks millioner i år. Næsten hver anden mark var i 2009 tilsået med hvede.
For vårbyg er produktionen på 2,5 millioner tons - en smule mindre end i 2008. Den uændrede produktion af vårbyg er imidlertid opnået på et areal, der var næsten en fjerdedel mindre end sidste år.
For vinterbyg gælder, at arealet er vokset med 11 procent og udbyttet med 12 procent. Samlet er produktionen steget med 24 procent, så høsten af vinterbyg udgjorde 933.000 tons.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker