Bekymret landsdel finder sammen
Borgmestre vil tale bro med minister.
De fem borgmestre fra kommunerne på Sydsjælland og Lolland-Falster vil have et møde med transportminister Henrik Dam Kristensen: De er bekymrede for Storstrømsbroen.
- Vi vil godt have lejlighed til at fortælle ministeren, at vi kommuner ser alvorligt på situationen, siger borgmester Stig Vestergaard, Lolland Kommune.
Han henviser til de skader, der er fundet på broen, og den lukning for togtrafikken, som har så dramatiske konsekvenser for de mange borgere, der pendler med toget hver dag.
- Det her er for usikkert, og for vores landsdel er det en katastrofe, hvis vi ikke har en togforbindelse, vi kan stole på, siger Stig Vestergaard.
Foruden Lolland Kommune er det borgmestrene fra kommunerne Næstved, Faxe, Vordingborg og Guldborgsund, der nu sender en fælles anmodning om et møde med ministeren.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned