Berlingske Media fik et positivt resultat på 37.5 millioner kroner og forbedrer dermed det negative resultat fra 2009 på minus 35 millioner kroner markant.
Fremgangen kommer på trods af, at 2010 var et år med historisk lav annonceindtjening, skriver koncernen i regnskabet.
- Det er en udfordrende tid at være medievirksomhed i, og det er med stolthed, at vi kan konstatere, at vores store indsats de senere år, nu bærer frugt, siger koncernchef i Berlingske Media Lisbeth Knudsen i en pressemeddelelse.
Generelt faldt annonceindtægterne med fire procent i 2010 i forhold til 2009.
Investeringsselskabet Mecoms danske division fik et positivt driftsresultat på 182 millioner kroner, hvilket svarer til en fremgang på 57 procent. Til sammenligning lå driftsresultatet i 2009 nemlig på 117 millioner kroner.
Overskuddet er hjulpet på vej af besparelser, hvilket har barberet fire procent af omkostningerne i årets resultat.
Baggrunden for fremgangen ligger blandt andet også i koncernens mod til at gå nye veje i mediebranchen, mener Lisbeth Knudsen.
- Med lanceringen af en stribe nye produkter, revitalisering af eksisterende samt nye partnerskaber har koncernen både fået vendt økonomien og også skabt et godt grundlag for den fremtidige udvikling, siger hun.
Berlingske tabte 1,9 procent i oplag, men det er trods alt lidt bedre end konkurrenterne, noterer Mecom sig i regnskabet. B.T. tabte otte procent i 2010.
Berlingske Media udgiver ud over Berlingske og B.T blandt andet også gratisavisen Urban, Erhvervsbladet og 47 lokale ugeaviser under Berlingske Lokale medier. Dertil kommer blandt andet 38 netsider og ni mobilsider.
I alt læser 2,7 millioner danskere koncernens aviser og blade, mens 10,5 millioner brugere klikker sig ind på koncernens netsider hver måned.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker