Berlingske lukker gratisavisen Urban

Danmark bliver en gratisavis færre. Berlingske Media lukker således avisen Urban som led i en spareplan.

Lukningen er en del af en større spareplan overalt i Berlingske Media. Mediehuset har planer om at sige farvel til i alt 87 medarbejdere på tværs af organisationen og dens mange udgivelser.

- Vi forventer et år, hvor væksten ikke stiger, hvor forbruget ikke vokser, og hvor presset på overgangen fra print til digital og mobil fortsætter.

- Vi bliver nødt til at sikre, at koncernen fortsat står stærkt økonomisk i den konkurrencesituation, vi kigger ind i, siger koncernchef Lisbeth Knudsen til business.dk.

Berlingske Media kaster sig ud i en større spareplan, som betyder lukning af avisen Urban.

Offentliggjort Sidst opdateret