Berlingske Medier køber aktieportalen Euroinvestor
Berlingske køber Euroinvestor. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Euroinvestor, der i mere end ti år har været et aktivt debatforum for private investorer, er solgt.
Det børsnoterede Euroinvestor sælger investeringsdelen af forretningen til Berlingske Media.
Det skriver Ritzau Finans efter Euroinvestor har udsendt en meddelelse via fondsbørsen.
Ifølge meddelelsen erhverver Berlingske Media sig hjemmesiderne Euroinvestor.dk, Euroinvestor.com, Valutakurser.dk og alle koncernens investor-sider.
- Vi ser et stort vækstpotentiale inden for koncernens forretningsområder.
- Med salget af Euroinvestor.dk skærper vi fokus på vores kerneområde og får samtidig frigivet likviditet til at udvikle og investere i produkterne, siger Frederik Rovsing, administrerende direktør i Euroinvestor, i meddelelsen.
Prisen for hjemmesiderne lyder på 23 millioner kroner. Salget ventes at blive gennemført 15. september i år.
Nu vil det resterende Euroinvestor skifte navn til Boliga Gruppen og fokusere sine aktiviteter på bolig- og lånemarkedet i Danmark, lyder det i pressemeddelelsen.
Berlinske Media fortæller, at erhvervsmediet Business og nytilkøbene vil fortsætte under separate brands, men at der vil ske en samkøring i forhold til annoncesalg.
- Købet af Euroinvestor giver os en førende position på markedet for nyheder og information til investorer.
- Vi ser frem til at udvikle produktet til glæde for brugere og annoncører, siger Anders Krab-Johansen, koncernchef for Berlingske Media, i en pressemeddelelse.
I den meddelelse beskrives Euroinvestor som Danmarks førende investorportal og største aktiedebatforum. Ifølge meddelelsen har Euroinvestor.dk over 500.000 brugere hver måned.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde