Beskæftigelsen rammer ny positiv milepæl i august
Byggeriet er blandt de brancher, der har været med til at skaffe flest nye arbejdspladser. Men det er også her, at man begynder at mærke, at det er svært at skaffe nye ansatte. Foto: /ritzau/Jakob Jørgensen
/ritzau/Jakob Jørgensen
For første gang siden 2008 er der 2,7 millioner lønmodtagere i Danmark. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
De seneste knap fem år er antallet af danskere i job med enkelt undtagelse gået fremad måned for måned.
Tendensen fortsatte i august, hvor beskæftigelsen steg med 4300 personer i forhold til juli.
Dermed nåede det sæsonkorrigerede antal af lønmodtagere for første gang siden 2008 op over 2,7 millioner.
- Fortsætter beskæftigelsen med at stige i samme tempo over de kommende måneder vil beskæftigelsen tilmed nå et rekordhøjt niveau i starten af 2018.
- Vi kan altså snart fortælle den rigtig positive historie, at der aldrig har været flere i arbejde i Danmark end lige nu, skriver Tore Stramer, der er cheføkonom i Nykredit, i en kommentar.
Peter Halkjær, der er arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent i Dansk Erhverv, peger dog på, at tempoet i beskæftigelsesvæksten er taget af.
- Cirka hver femte job bliver ikke besat, fordi virksomhederne ikke kan finde den rette kandidat.
- Vi ved, at mangel på kvalificeret arbejdskraft gør det vanskeligere og dermed dyrere for virksomheder på tværs af alle brancher at rekruttere nye medarbejdere, skriver han i en analyse.
Stigningen sker på trods af, at beskæftigelsen faktisk faldt en lille smule fra juni til juli - et fald som Danmarks Statistik i forbindelse med de nyeste tal dog har nedjusteret en smule.
Som det har været kutyme, er det den private beskæftigelse, der trækker det største læs.
Den sted med 3600 personer i august, mens den offentlige beskæftigelse voksede med 700 personer.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker