Beskæftigelsen stiger - men ikke i det offentlige
Der blev lidt færre offentligt ansatte fra sidst i 2015 til start 2016, mens den private beskæftigelse stiger.
Der bliver skabt nye job i de danske virksomheder.
Antallet af lønmodtagere omregnet til fuld tid steg med 9300 fra fjerde kvartal 2015 til første kvartal 2016. Det svarer til en stigning på 0,4 procent, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.
Det er de private virksomheder, der har brug for flere hænder.
Her steg antallet af lønmodtagere med 11.800 fuldtidsbeskæftigede fra fjerde kvartal 2015 til første kvartal 2016, hvilket svarer til en stigning på 0,9 procent.
Samtidig blev der 3200 færre fuldtidsbeskæftigede i offentlig forvaltning og service. Det svarer til et fald på 0,4 procent.
Det er kommunerne, der beskæftiger langt de fleste i den offentlige sektor. Her gik antallet af fuldtidsbeskæftigede fra 422.369 i slutningen af 2015 til 419.832 ansatte i starten af 2016. Det er et fald på lige over 2500 ansatte - svarende til 0,6 procent.
Hvis man ser på den enkelte branche, er der størst fremgang at spore inden for bygge- og anlægsbranchen. Her blev 1,2 procent flere fuldtidsbeskæftigede fra fjerde kvartal 2015 til første kvartal i år.
Alt i alt var der 2.189.900 lønmodtagere i første kvartal 2016. Lønmodtagerbeskæftigelsen er omregnet til fuld tid på grundlag af betalte timer og korrigeret for normale sæsonudsving.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde