Beskedent investeringsplus for ATP i første halvår
Martin Præstegaard er administrerende direktør for ATP. (Arkivfoto). Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
ATP opnår et investeringsafkast på tre procent i første halvår. Aktier trækker op, obligationer trækker ned.
Pensionsselskabet ATP opnåede et lille plus på investeringskontoen i årets første seks måneder.
Selskabet fortæller i en pressemeddelelse, at man har opnået et afkast på sine investeringer på 3,3 milliarder kroner i første halvår. Det svarer til et investeringsafkast på 2,9 procent.
Dermed ligger ATP en smule under niveauet de seneste 10 år, hvor årsafkastet har ligget på 11 milliarder kroner. Resultatet ligger også under ATP's langsigtede resultatforventning.
Danske aktier udgør en stor del af ATP's aktieportefølje, hvis afkast ligger på linje med det globale MSCI World-indeks.
Afkastet er i høj grad drevet af stigende kurser i ATP's aktiebeholdning, men obligationerne omvendt trækker nedad.
- Begge ting afspejler sig i resultatet, som jeg vil betegne som forventeligt og alt i alt acceptabelt set i lyset af markedsudviklingen, siger administrerende direktør i ATP, Martin Præstegaard.
ATP Livslang Pension er en lovpligtig pensionsordning, som alle danske lønmodtagere indbetaler til.
Den fungerer som et tillæg til folkepensionen og udbetales, indtil man dør.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned