Bestseller-milliardær poster 100 millioner i nemlig.com
Nemlig.com får kapitalindsprøjtning på 100 millioner kroner. Her er et arkivfoto fra nemlig.coms varelager på 36.000 kvadratmeter i Brøndby. Foto: Polfoto/Carsten Bundgaard
Polfoto/Carsten Bundgaard
Nemlig.com udvider og har brug for flere penge. Bestseller-milliardær er klar med 100 millioner kroner.
Det danske online-supermarked nemlig.com får en ny økonomisk varelevering af medejeren af selskabet, Anders Holch Povlsen, som samtidig er topchef i og ejer af den danske modekoncern Bestseller.
Anders Holch Povlsen er klar med en ny investering i nemlig.com på 100 millioner kroner, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
Anders Holch Povlsen ejede før kapitaludvidelsen 49 procent af aktierne i virksomheden, men ejer nu over 50 procent.
Det er dog fortsat stifteren af nemlig.com, administrerende direktør Stefan Plenge, der har det sidste ord i virksomheden. Han beholder stemmemajoriteten med 51 procent af stemmerne.
Der er brug for nye investeringer, fordi nemlig.com har travlt med at udvide forretningen rundt i landet, lyder det. Det trecifrede millionbeløb går blandt andet til at lancere en ny e-handelsplatform.
- Vi kender vores kunder rigtig godt, og det er denne viden, vi får mulighed for at udnytte endnu bedre, med de massive investeringer i alle vores it-systemer her i 2016 og 2017, siger Stefan Plenge i pressemeddelelsen.
Nemlig.com har udvidet forretning og leverer nu også varer til store dele af Fyn og Jylland. Netbutikken leverede tidligere kun på Sjælland.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde