Bestyrelsesformand Mogens Granborg for DSB afviser, at transportministeren har været involveret i fyringen af DSB's administrerende direktør, Søren Eriksen.
- Det var en enig bestyrelse, som nåede frem til det resultat, at vi desværre var nødt til at sige farvel til Søren Eriksen, siger Mogens Granborg.
Han understreger, at han beklager, at bestyrelsen var nødt til at tage det skridt:
- Vi har været glade for Søren Eriksen, men når der kommer ridser i lakken, er der ikke andet at gøre.
De tre medarbejdervalgte repræsentanter var dog ikke taget med på råd om Søren Eriksens fyring.
Beslutningen blev taget efter revisorkritik af regnskabet for 2010.
- Det er en så alvorlig sag, at vi i bestyrelsen måtte gennemgå det her meget, meget grundigt. Men når der var rejst den kritik, havde vi ikke andet valg end at sige farvel til vores administrerende direktør, siger Granborg.
- Jeg var nødt til at sige til Søren Eriksen, at vi ikke havde tillid til, at han kunne stå i spidsen for den genopretning, DSB nu skal igennem, siger Mogens Granborg.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker