DSBs tidligere topchef Søren Eriksen blev fyret på gråt papir den 17. marts efter rod i regnskaberne mellem DSB og datterselskabet DSB First. Men var fyringen i orden?
Bestyrelsen i DSB er blevet kaldt til et ekstraordinært møde tirsdag eftermiddag, hvor eneste punkt på dagsordenen er fyringen af Eriksen.
Ifølge netavisen politiken.dk vil man på mødet annullere fyringen af Søren Eriksen - for derefter at følge formalia og fyre ham igen.
- Jeg kan bekræfte, at jeg er indkaldt til bestyrelsesmøde, men endnu ikke har fået nogen dagsorden. Jeg tror dog, at det drejer sig om at få annulleret fyringen af Søren Eriksen og så fyre ham igen med formalia i orden, siger Ulrik Salmonsen til avisen.
Ulrik Salmonsen er et af de tre medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Han er også formand for Dansk Jernbaneforbund.
Derudover sidder også Andreas Hasle, formand for Brancheforeningen Trafik & Jernbane, og Flemming Rasmussen, landsformand for Fællesorganisationen Jernbanedrift, som medarbejdervalgte.
Fyringen af Søren Eriksen blev aftalt på et bestyrelsesmøde, hvor blot de seks bestyrelsesmedlemmer, der er udpeget af transportministeren, var til stede. De tre medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer blev kontaktet telefonisk.
Men selskabsloven, som DSB er underlagt, siger, at alle bestyrelsesmedlemmer skal behandles lige. Og professor i selskabsret Caspar Rose fra CBS, Handelshøjskolen i København, finder fyringen kritisabel:
- Lovgivningen siger klokkeklart, at alle bestyrelsesmedlemmer skal behandles ens, uanset om de er udpeget af ejere eller medarbejdere, påpeger professoren.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde