Kresten Andersen Bergsøe forlader bestyrelsen i kriseramte H+H International. Og der er tilsyneladende ikke tale om et frivilligt exit.
Ifølge H+H har Kresten Andersen Bergsøe selv ønsket" at udtræde af bestyrelsen, men den udlægning kommer noget bag på hovedpersonen selv.
- Der står forhåbentlig ikke, at jeg ønsker det. Der står vel, at jeg er udtrådt, siger Kresten Bergsøe Andersen til Ritzaus finanstjeneste RB-Børsen.
Han ønsker dog ikke selv at fortælle, hvorfor han forlader bestyrelsen.
Heller ikke bestyrelsesformand i H+H, Anders C. Karlsson, ønsker at kommentere, hvorfor Kresten Bergsøe Andersens nu forlader bestyrelsen med øjeblikkelig varsel.
Kresten Andersen Bergsøe sad som repræsentant i bestyrelsen for boet efter Ruth Riis Hansen, der har 52 procent af interessentselskabet Henriksen og Henriksen, der sammen med Enkefru Plums Støttefond har 22 procent af aktiekapitalen i H+H.
H+H fortalte forleden, at der er opnået enighed om, at en hemmelig investor tilfører koncernen 400-500 millioner kroner. Investoren vil derefter komme til at besidde en væsentlig majoritet i H+H-koncernen. Der er dog endnu ikke kommet navn på investoren.
Lige nu er det kapitalfonden Nordic Capital, der er favorit til at overtage magten i den kriseramte porebetonproducent. Men RB-Børsen erfarer fra kilder tæt på processen, at H+H's tyske konkurrent, Xella, er parat til at lægge et bedre bud end Nordic Capital.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned