Der kan ifølge banker og forsikringsselskaber være god fidus i at indbetale store beløb på sin pensionsopsparing inden nytår. Men skattefar skal have sin del af kagen først, lyder det nu fra Skat.
Hvis man har skattegæld, skal den betales, inden der bliver sat ekstra store beløb af til pensionen. Ellers risikerer man en konkursbegæring fra Skat.
Skats udmelding kommer, efter at en mindre gruppe personer, der foretager store indbetalinger på pensionsordninger og samtidigt skylder til det offentlige, er kommet i SKATs søgelys. Knap 50 nordsjællændere har sidste år indbetalt mere end 100.000 kr. på en pensionsordning og har samtidigt haft stor gæld til Skat.
- Vi vil ikke acceptere, at man sikrer sin egen alderdom, før man har betalt sin del til fællesskabet. Med en konkursbegæring i hånden kan vi få adgang til pensionspengene, og den mulighed har vi tænkt os at benytte os af, siger Johan Bech Pedersen, viceskattedirektør i Skat i Nordsjælland, i en pressemeddelelse.
Ved konkurs kan de sidste tre års pensionsindbetalinger omgøres, så gælden til det offentlige kan nedbringes.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde