Betal eller forsvind
Foto: F.K.K.
F.K.K.
Ultimatum til indehaver af Havnekiosken i Stubbekøbing.
Guldborgsund Havne har stillet et ultimatum til Michael Steffensen, der har den gule havnekiosk i Stubbekøbing.
- Hvis du ikke betaler den husleje, som du skylder, så skal kiosken væk fra adressen om senest 30 dage, lyder kravet fra Guldborgsund Havne, der er en del af Guldborgsund Kommune. Kravet om de 30 dage kom fra kommunen for cirka ti dage siden.
Det betyder, at Michael Steffensen har 18 dage tilbage til at opfylde kravet fra Guldborgsund Havne. Om han kan opfylde kravet, vides endnu ikke. For et år siden lejede Michael Steffensen sig ind i kiosken på hjørnet af Havnepladsen. Bygningen ligger på jord, der tilhører kommunen. Siden indgik Michael Steffensen en aftale med Guldborgsund Kommune om at købe ejendommen. Det skete i november eller december sidste år.
- Ved den lejlighed skrev han under på, at han ville deponere købesummen på 250.000 kroner i en bank inden tre eller fire dage, oplyser Hans Aage Pedersen (C). Han har siden nytår været formand for havnebestyrelsen i Guldborgsund Kommune.
Ifølge formanden har Michael Steffensen ikke overholdt denne betingelse, og han har stadig ikke betalt købesummen.
Michael Steffensen fra Havnekiosken vil ikke kommentere sagen mellem ham og kommunen.
- Det må være en sag for advokaterne, siger Michael Steffensen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned