Biden-forslag om vægttabsmidler sender Novo-aktien opad
Novo Nordisks vægttabsmiddel Wegovy kan - hvis ellers Kongressen vil - blive omfattet af sygesikringerne Medicare og Medicaid i USA. (Arkivfoto). Foto: Victoria Klesty/Reuters
USA's præsident, Joe Biden, mener, at vægttabsmidler bør være omfattet af de offentlige sygesikringer.
Novo Nordisks vægttabsmiddel Wegovy er voldsomt populært i USA, hvor mange millioner patienter allerede har haft glæde af behandlinger med den danske storsællert.
Nu kan der være udsigt til, at endnu flere får mulighed for at få adgang til Wegovy.
Det får Novos aktiekurs til at stige med 1,3 procent tirsdag eftermiddag, efter at aktien tidligere på dagen blev handlet under gårsdagens slutkurs.
Det skyldes formentlig, at den amerikanske præsident, Joe Biden, har foreslået, at Medicare og Medicaid, som er offentlige sygesikringer, også skal dække vægttabsmidler for personer, der er overvægtige, men ikke har diabetes eller lider af en hjerte-kar-sygdom.
Det vil i givet fald ifølge MarketWire betyde, at yderligere 7,4 millioner amerikanere vil være omfattet af forsikringsdækket brug af Wegovy.
De vil dermed ifølge forslaget få reduceret deres omkostninger til medicinen med op mod 95 procent.
Det kræver dog, at Kongressen også bakker op om forslaget.
Forslaget skal dække alle vægttabsmidler og dermed også konkurrenten Eli Lillys Zepbound. Eli Lillys aktie stiger tilsvarende i tirsdagens formarked.
Medicare er en sygesikring, som hovedsageligt henvender sig til amerikanere over 65 år.
Medicaid dækker allerede Novo Nordisks diabetesmedicin, Ozempic, der bygger på samme virksomme stof - semaglutid - som Wegovy.
Medicaid er en tilsvarende offentlig sygesikring, der tilgodeser lavindkomstgrupper.
Listeprisen for Wegovy for patienter, der ikke er omfattet af en sygesikring, er 1349 dollar om måneden (svarende til 9600 kroner).
/ritzau/MarketWire
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker