Salget af biler går stadig meget trægt. I september dykkede salget af personbiler med knap 19 procent, mens salget af varebiler gik tilbage med 50 procent sammenlignet med samme måned sidste år.
Det viser nye tal fra De Danske Bilimportører.
I forhold til august oplever personbilerne dog en markant forbedring. Faldet var mere end 10 procent mindre end i august, og det får bilimportørerne til at se bedre tider forude.
- Et fald på 19 procent er naturligvis altid voldsomt, men der er ikke tvivl om, at vi faldet til trods oplever en bedring i markedet. Salget har udviklet sig i den rigtige retning i flere måneder, og næsten 10.000 solgte biler i september er historisk set ganske fornuftigt, siger Tejs Laustsen Jensen, chefkonsulent hos De Danske Bilimportører i en pressemeddelelse.
Et meget lavt salg at biler til erhvervslivet vidner om, at krisen dog langt fra er forbi.
- Markedet for varebiler har gennem lang tid været utroligt hårdt ramt. Senest har ikke mindst krisen og den manglende investeringslyst blandt små og mellemstore virksomheder været med til at trække salget ned, siger Tejs Laustsen Jensen
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker