Danskerne har igen fået mulighed for at købe sig en ny bil. Bilsalget fortsætter det høje niveau fra februar, viser tal fra Danmarks Statistik.
Der blev i alt købt 15.612 nye personbiler i årets første forårsmåned. Det er 12 procent flere end for et år siden.
- Personbilsalget udvikler sig nu på 16. måned i træk positivt, og danskerne har for alvor fået appetit på især de mange mindre nye modeller, siger Bent Mikkelsen, administrerende direktør hos De Danske Bilimportører i en pressemeddelelse.
Ifølge bilimportørerne blev der solgt flest biler i den mindste klasse i marts - og danskernes foretrukne modeller i den kategori er Chevrolet Spark, Toyota Aygo og Opel Corsa.
I de seneste 12 måneder er der i alt blevet købt 159.951 nye biler, og det er en stigning på 33 procent i forhold til den foregående 12-måneders periode. Det er det højeste niveau efter 1998-99 og 2007-08.
Private husholdninger stod for at købe 8855 af de nye personbiler i marts, og det er 14 procent flere end i marts 2010.
I de seneste 12 måneder har husholdningerne købt 80.345 biler, og det er 27 procent flere end i den foregående 12-måneders periode.
Virksomheder købte 6757 af de nye personbiler i marts, og det er ni procent flere end for et år siden.
I de seneste 12 måneder har erhvervene købt 79.606 biler, hvilket er 39 procent flere end i den foregående 12-måneders periode.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde