Der kom lidt flere nye dæk på vejene i efterårets første måneder. Salget af nye biler steg lidt fra august til oktober i år, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det samlede køb af nye personbiler steg med lidt over tre procent i forhold til maj-juli, når der tages højde for sæsonudsving.
Det er især erhvervslivet, der har investeret i nye personbiler - erhvervenes bilkøb steg seks procent, mens de private husholdningers køb kun steg en procent.
I alt købte danskerne 9900 nye personbiler i oktober. Det er dog 12 procent færre end i oktober sidste år, hvor der blev købt 11.300 nye biler. Heraf stod private husholdninger for 5400 biler - et fald på 21 procent, mens erhvervene købte 4.500 biler. Det var en lille stigning på en procent.
Selvom erhvervslivet køber lidt flere personbiler, så holdes der igen, når det handler om varebiler. Virksomheder købte 900 varebiler - hele 61 procent færre end samme periode sidste år. Der blev købt 99 nye lastbiler og 48 sættevognstrækkere i oktober, hvilket samlet er en tilbagegang på 76 procent i forhold til oktober sidste år.
I alt har danskerne købt 108.300 biler de seneste tolv måneder. Det er 33 procent færre end i de foregående 12 måneder.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet