Serendex har opfundet og taget patent på en ny anvendelse af Novo Nordisks indtjeningsmæssige guldåre, blødermidlet Novoseven, og regner med at omsætte for mere end seks milliarder kroner om bare fire år. Det skriver dagbladet Børsen.
Voldsomme blødninger i lungerne kan behandles ved at inhalere Novoseven i stedet for at sprøjte det ind i blodårerne, som er den mest udbredte behandling i dag. Det kan redde soldaters liv, da trykbølger fra eksplosioner ofte giver svære skader på de indre organer.
Derfor indleder Serendex i samarbejde med det britiske forsvar forsøg på mennesker i sensommeren, der skal danne basis for en godkendelse af produktet inden for halvandet år.
- Det store problem, hvis man får lungeblødning, er, at man ikke transporterer lungesyge ud af krigszonen. Kan man inden for tre timer inhalere vores stof, så forebygger det en udvikling i lungeblødningen, siger professor Lars Heslet, grundlægger og forskningsdirektør i Serendex.
Selskabet har indgået en produktionsaftale med danske CMC Biologics, der ifølge Lars Heslet kan producere lægemidlet til en tredjedel af prisen fra Novo Nordisk.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde