Danmarks mest omfattende selskabstømmersag er afgjort. Finansmanden Bjørn Stiedl er i Østre Landsret blevet idømt seks års fængsel for at have snydt danskernes fælles husholdningskasse. En manøvre som har kostet statskassen 332 millioner kroner.
I 1999 takserede byretten kriminaliteten til fængsel i syv år.
- Der er ved straffens udmåling lagt vægt på, at der har været tale om en systematisk og veltilrettelagt fremgangsmåde, der kan betegnes som "industrialiseret", skriver landsretten i en pressemeddelelse.
Men da Stiedl i mellemtiden har fået en fire et halvt år lang fængselsdom i Storbritannien, udmåler landsretten straffen for de danske forhold som en tillægsstraf til den engelske. Bjørn Stiedl har derfor reelt fået en rabat på et år.
Ud over fængselsstraffen konfiskeres 68 millioner kroner hos Bjørn Stiedl. Så mange penge tjente han på de ulovlige arrangementer. Derudover får Stiedl forbud mod at stifte og lede selskaber.
- Det er en overraskende hård dom. Gerningsindholdet er mellem 17 og 19 år gammelt. Sagen blev indledt for over 10 år siden, og man kan ikke laste Bjørn Stiedl for, at det har taget så lang tid, siger Bjørn Stiedls forsvarer, Ebbe Mogensen.
Men landsretten afviser kritikken. Sagsbehandlingen har nemlig kun stået stille under hans afsoning i England, og den "må henregnes til hans egne forhold", skriver dommerne.
Bjørn Stiedl kan ikke acceptere dommen. Ifølge Ebbe Mogensen har han derfor omgående bedt om, at den bliver indbragt for Procesbevillingsnævnet for at få strafudmålingen for Højesteret.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde