Om regeringen er rød eller blå spiller ingen rolle for økonomien. Rating-bureauet S&P har tillid til den nye danske regering og fastholder den højeste karakter - AAA - for dansk økonomi.
Finansminister Bjarne Corydon (S) glæder sig over, at tilliden er usvækket.
- S&P vurdering viser, at der er en grundlæggende tillid til den økonomiske politik i Danmark og den nye regering.
- Vi har fremlagt et ansvarlig og fremadrettet regeringsgrundlag, der sikrer lav rente og at Danmark fortsat er en sikker havn for internationale investorer, også når der er finansiel uro, siger den nye finansminister i en kommentar.
I sin økonomiske politisk følger S-SF-R regeringen i store træk den samme økonomiske politik som VK-regeringen. Reformen af efterløn og pensionsalder bliver gennemført, og der er lagt op til en stribe nye reformer, der skal skaffe mere arbejdskraft.
S&P hæfter sig ved, at selv om Danmark nyder godt af tidligere reformer af pensions-og skattesystemer, er flere reformer nødvendige.
- Det er vores opfattelse, er gennemførelsen af den foreslåede pensionsreform, som forudser en stigning i efterløns- og pensionsalder, er et vigtigt skridt for at øge udbuddet af arbejdskraft og mindske regeringens udgifter til pension, skriver S&P.
S og SF gik ellers til valg på at rulle reformen af efterløns- og pensionsalder tilbage. Det var den reform, der blev aftalt mellem VK, DF og De Radikale før folketingsvalget.
Men De Radikale - der nu er i regering med S og SF - står benhårdt på at ville gennemføre reformen, som den er aftalt.
I den nye regering har De Radikale fået en afgørende nøgleposition i den økonomiske politik, hvor økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) vil være regeringens økonomiske vagthund overfor også stat, regioner og kommuner.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde