Det står rigtig skidt til med økonomien i den verdenskendte videoudlejningskæde Blockbuster. Så skidt, at det amerikanske firma nu barsler med en konkursbegæring, fremgår det af en fondsbørsmeddelelse.
Nyheden betød, at Blockbuster-aktien onsdag aften faldt med hele 32,3 procent til 0,27 dollar på New Yorks fondsbørs.
Det er særligt økonomiske problemer for Blockbusters dvd-udlejning på internettet samt firmaets dvd-automater, der er baggrunden for den mulige konkurs.
Blockbuster har en gæld på 855 millioner dollar (godt 4,6 milliarder kroner), og udsigterne til fremtidens indtjening ser svage ud. De seneste år har selskabet måttet lukke flere end 1300 butikker som følge af de økonomiske problemer.
Det er uvist, om problemerne vil få konsekvenser for Blockbuster i Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde