Den truende konkurs hos moderselskabet i USA får ingen indflydelse på den danske del af Blockbuster-koncernen.
I en pressemeddelelse slår administrerende direktør for Blockbuster Danmark, Søren Heilmann, fast, at den danske del af videoudlejningskæden er drevet separat fra den amerikanske og har en sund økonomi.
- Udfordringerne hos vores moderselskab i USA vil ikke få konsekvenser for den daglige drift her i Danmark. Den danske ledelse fokuserer primært på at varetage Blockbuster Danmarks interesser, og jeg er meget fortrøstningsfuld med, at vi kan fortsætte en sund drift herhjemme, udtaler direktøren.
Den danske Blockbuster-afdeling har endnu ikke fremlagt sit regnskab for 2009, men Søren Heilmann forsikrer, at der har været tale om et godt år, hvor udlejningsomsætningen blev øget.
Godt ser det absolut ikke ud for Blockbuster i USA. Her har man opbygget en gæld på 855 millioner dollar (godt 4,6 milliarder kroner), og udsigterne til fremtidens indtjening ser svage ud. På den baggrund er Blockbuster i USA nu på randen af konkurs.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde