Investorerne fælder deres dom over Parken Sport & Entertainment, efter selskabet i går måtte nedjustere forventningerne til året med en kvart milliard.
Da Københavns Fondsbørs åbnede fredag mogen, lå aktierne i frit fald og lå til fald på 24 procent til kurs 351. Værdien af Parken er med et snuptag blevet barberet ned med en fjerdedel.
At reaktionen fra meldingen fra Parken er så voldsom kan - ud over nedjusteringen - skyldes, at selskabet stædigt har holdt fast i, at man ville komme ud af 2009 med overskud. Men meldingen lyder nu på et underskud på mellem 245 og 255 millioner før dagsværdiregulering af såkaldte renteswaps og skat.
Årsagen til det markante fald i resultatet er nedskrivninger i primært fitness.dk (164 millioner kroner), ejendomme (12 millioner kroner) samt omkostninger (69 millioner kroner) i forbindelse med arenaprojektet ved Parken og et feriehotelsprojektet i Italien. Derudover kommer et underskud på transferaktiviteter på 68 millioner kroner.
Parken forventer et underskud i 2010 på 100 millioner kroner og overskud igen i 2011. Men planlægger alligevel en aktieudvidelse med et provenu på cirka 500 millioner kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker