Forbrugerne holder pengepungen dybt begravet i lommen eller tasken. I december steg salget i butikkerne med blot 0,4 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Og Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank, er skuffet.
- Det var en skuffende lille stigning set i lyset af, at dankortomsætningen i samme måned steg 4,2 procent. De nye tal tyder derfor på en langt mindre god julehandel, siger han i en kommentar.
Normalt kan detailsalget være et godt billede på det totale privatforbrug. Men de sidste par år har detailsalget udviklet sig betydeligt mere negativt end privatforbruget som helhed.
Las Olsen påpeger, at de nye tal dog viser, at privatforbruget som minimum er holdt op med at falde.
- Det skulle være meget mærkeligt, om der ikke kommer en stigning her i 2010, hvor renteniveauet er markant lavere, der er store skattelettelser, huspriserne er holdt op med at falde og de økonomiske udsiger er blevet bedre, siger han.
Samlet regner man i Danske Bank med en stigning i detailhandlen på 2,5 procent i år. At tallet ikke ligger højere skyldes stigende arbejdsløshed og etnervøst boligmarkedet. Derfor vil familien Danmark fortsat holde igen.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker