Der er krise i Europa. Og det kan i høj grad mærkes hos Bang og Olufsen, der fik en nedgang i salget af selskabets luksusvarer på otte procent i andet kvartal, sammenlignet med perioden året før.
Samlet var faldet i omsætningen på 37 millioner kroner til 407 millioner.
Men I USA og Canada steg salget i samme periode med 20 procent til 40 millioner kroner. Også i de såkaldte Brik-lande steg salget - Brasilien, Rusland, Indien, Kina- her var det med en fjerdedel til 81 millioner.
Samlet steg selskabets omsætning med en lille million i kvartalet til 776, mens den for første halvår af regnskabsåret 2011/12 steg med tre procent til 1,37 milliarder kroner.
- Bang & Olufsen leverede et tilfredsstillende resultat i et vanskeligt marked, siger B&O-direktøren Tue Mantoni i en kommentar til tallene og fortsætter:
- For året som helhed forventes fortsat et resultat før skat i 2011/12 i niveauet 100 millioner kroner baseret på en omsætning, der overstiger 3000 millioner, siger han om halvårsresultatet.
Overskuddet i halvåret steg med 300 procent set i forhold til samme halvår i 2010/11.
Men tal kan narre og se meget flotte ud. Faktisk er der blot tale om, at resultatet før skat denne gang er på otte millioner mod to millioner i første halvår af forrige regnskabsperiode.
Tue Mantoni giver blandt andet en udskydelse af selskabets lancering af et nyt transportabelt lydudstyr B&O Play skylden.
- Vi besluttede at udskyde lanceringen af B&O Play fra andet kvartal til tredje kvartal for at sikre tilstrækkelige lanceringsmængder af Beolit 12. Denne udskydelse påvirkede naturligvis kvartalets resultat negativt, siger han.
B&O forventer fortsat at få et overskud før skat for 2011/12 i niveauet 100 millioner kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned