B&O med tocifret millionoverskud i seneste kvartal
B&O sælger fortsat sine traditionelle luksusprodukter, men det er særligt den nye B&O Play-division, der driver omsætningsvæksten. Foto: Scanpix/Martin Sylvest
Scanpix/Martin Sylvest
Bang & Olufsen-koncernen viser fortsat fremgang og er på vej mod et muligt overskud.
B&O er på rette kurs i forhold til at få vendt det, der også i det seneste regnskabsår var en underskudsforretning.
Den danske elektronikproducent lander et pænt resultat efter skat på 53 millioner kroner i andet kvartal af det forskudte regnskabsår 2017/18.
Det er 34 millioner mere end i samme periode sidste år.
Det er særligt B&O Play, der driver overskuddet frem med en omsætningsfremgang på 30 procent. Luksussegmentet Bang & Olufsen voksede kun med fire procent.
B&O Play producerer bærbare højttalere og høretelefoner, mens Bang & Olufsen står bag de high-end fjernsyn, stereoanlæg og højttalere, som Struer-virksomheden nok er mest kendt for.
Bang & Olufsen står fortsat for den største omsætning af de to. Men balancen kan dog allerede tippe i indeværende kvartal, hvis B&O Play fortsætter med at vokse i samme tempo.
- I andet kvartal leverede vi tocifret vækst og forbedrede vores profitabilitet, og vi er fortsat godt på vej.
- Alt i alt er jeg tilfreds med den fremgang, vi har opnået de seneste seks måneder.
Det understreger, at vi har en stærk produktportefølje, og at vores fortsatte fokus på at skabe en skalerbar forretningsmodel giver resultater, siger administrerende direktør Henrik Clausen i en pressemeddelelse om regnskabet.
Selv om omsætningen i første halvår af regnskabet er vokset med 15 procent, holder selskabet fast i sin forventning til, at omsætningen for hele året vokser med 10 procent.
B&O kom ud af det seneste regnskabsår med et underskud på 117 millioner kroner efter skat.
Det var trods de røde tal en markant forbedring af resultatet året før, der lød på minus 208 millioner kroner.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker