B&O søger for første gang patent på en idé, som er lavet af en gruppe unge på en sommerskole.
Det er en kuglerund fjernbetjening, uden knapper og uden touch, der styrer både TV, stereoanlæg, lys og varme med simple håndbevægelser, som Struer-virksomheden er blevet begejstrede for.
- Den lille fjernbetjening er rigtig godt fundet på. Lige så snart man ser den, får man lyst til at lege med den, og det er en god start, siger forskningschef hos Bang & Olufsen, Søren Bech.
Idéen til den populære fjernbetjening er opstået på sommerskolen, Innovation Camp 2010, som for tredje år er arrangeret af Ingeniørhøjskolen i Århus i samarbejde med Bang & Olufsen. Men det er første gang, at elektronikgiganten synes så godt om en idé, at de søger om patent.
- Hvert år har vi fået inspiration, men i år har det været helt særligt. Der var mange godt idéer, og de studerende var ekstra skarpe, fortæller Søren Bech.
De 40 deltagere i Innovation Camp 2010 er nøje udvalgt fra universiteter i Polen, England, Portugal, Tjekkiet, Holland og fra ingeniørskolen i Århus.
Bang & Olufsen kan ikke garantere, at idéen ender som et produkt.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde